Vegansk – Glutenfri – sukkerfri.
Jeg har efterhånden mange dessert opskrifter hvor raffineret sukker, mel & æg er skiftet ud med daddel. Jeg startede rigtigt med den slags mad, for 16 år siden, da min første fødte var omkring 2 år. Jeg ønskede ikke at præsentere hende for sukker endnu, så jeg lavede små daddel hapser, med nødder i. Det var dengang er “Kernesund familie” udkom og jeg følte at den bog var min bedste ven. Jeg var kun 24 år og kendte ikke andre der havde lignende syn på kost (til børn) som jeg ♡
Jeg håber at du nyder den her variant med ristede nødder, som jeg personligt synes er lækker juleagtig eller perfekt som sunde påskeæg.
Portion: ca 16 stk. Samlet forberedelses tid: 30 minutter & et par timers ventetid.
Trin 1
Start med at hakke nødder og riskiks groft og hæld det i en skål.
Trin 2
Smelt så den hakkede chokolade over et vandbad. Tilføj salt og honning heri.
Trin 3
Herefter hælder du chokoladen over de hakkede nødder og riskiks og rører rundt, til alt er dækket med chokolade.
Trin 4
Fordel massen på bagepapir i et hvilket som helst fad og stil blandingen på køl i ca. 3 timer eller indtil det er helt fast og du kan brække det i passende stykker.
Husk, at du kan tilsætte hvad end du har lyst til, fx. cornflakes, græskar kerner eller drys rå lakridspulver på toppen.
Spis i taknemmelighed – velbekomme!
Følg mine små hverdagsøjeblikke på Instagram og “tag” mig endelig når du bruger opskrifterne!
© 2022 by Hava Balance | All Rights Reserved | Design by Bility Of Design